Statsomvæltningen 1660. Wolfgang Heimbachs maleri Arvehyldningen 1660 foran Københavns Slot er et af Danmarkshistoriens mere bemærkelsesværdige billeder. Det blev malet til Frederik 3. i 1666, dvs. efter at enevælden var blevet indført og konsolideret med Enevoldsarveregeringsakten i 1661 og Kongeloven i 1665. Den billedlige iscenesættelse af denne gennemgribende omstrukturering af statsmagten kom til at bestå af dette 1,28 m×2,31 m store maleri. Frederik 3. ønskede givetvis at udbrede den forestilling, at den enevældige styreform og ikke kun arvekongedømmet allerede var blevet indført af stænderne på mødet i 1660. På den måde underspillede kongen sin rolle som drivkraft i enevældens indførelse efter Arvehyldningen; Heimbachs billede understøtter illusionen fint, ikke alene ved at det er Arvehyldningen, som skildres, men også ved at anbringe folket og ikke kongen som det dominerende i billedfladen. I maleriets nederste venstre hjørne ses Heimbach selv, der stolt præsenterer sit stykke fint underspillede kongelige propaganda.

.

Arvehyldningen i København den 18. oktober 1660. Maleriet viser scenen set fra Bremerholm; tv. den baldakinoverdækkede tribune, hvor Frederik 3. sidder. Fra himlen udgår lysstråler, der rammer tribunen og forlener begivenheden med et guddommeligt skær. Den danske maler Michael van Haven (1625-79) har stærkt betonet den store folkeskare, der hylder den enevældige konge. Maleriet er sammen med fremstillinger af Frederik 3.s salvning og kroning malet til Rosenborg Slot.

.

Statsomvæltningen 1660 er betegnelsen på den revolution – eller det kup – hvor styreformen i Danmark gik fra valgkongedømme til arvekongedømme og enevælde. Enevælden bestod, indtil junigrundloven 1849 indførte det konstitutionelle monarki.

Stændermødet

Statsomvæltningen var det umiddelbare resultat af en akut politisk krise, der var fremkaldt af Karl Gustav-krigene 1657-1660. Men den var også kulmination på en århundredgammel rivalisering mellem kongemagt og adelsmagt, hvorunder magtbalancen tippede snart til den ene, snart til den anden side. Systemskiftet 1660 afgjorde definitivt denne magtkamp til kongemagtens fordel.

Statsomvæltningen fandt sted på et stændermøde i København, som Frederik 3. havde indkaldt til den 8. september 1660. Formålet var ved besparelser og skatteforhøjelser at finde en løsning på Danmarks fortvivlede finanssituation efter krigene. På initiativ af en alliance mellem gejstligheden og borgerstanden, anført af Sjællands biskop, Hans Svane, og Københavns borgmester, Hans Nansen, og i hemmelig forståelse med hoffet blev finansspørgsmålet imidlertid snart trængt i baggrunden til fordel for en debat om selve rigets forfatning.

Arvekongedømmet

Med det formål at beskære adelens privilegier fremsatte de uadelige stænder den 8. oktober 1660 et forslag om at gøre monarkiet arveligt. Rigsrådet tøvede to dage, men gav så et negativt svar med henvisning til, at forslaget lå uden for stændermødets mandat. De uadelige stænder gik da til kongen, der lagde et stærkt politisk og militært pres på adelens repræsentanter i hovedstaden. Byens porte blev holdt lukket, så ingen kunne forlade stændermødet, og både hæren og Københavns borgervæbning blev sat i alarmberedskab.

Efter blot tre dage var adel og rigsråd møre og tiltrådte den 13. oktober forslaget, som samtidig løste kongen fra alle håndfæstningsmæssige forpligtelser. Som et synligt udtryk for Frederik 3.s nyvundne stilling gennemførtes der den 18. oktober en formel arvehyldning foran Københavns Slot, hvorunder repræsentanter for alle stænder aflagde troskabsed til den nye arvekonge.

Enevælde

Frederik 3. og hans kreds af rådgivere benyttede de følgende måneder til at supplere den nye arvelige status med kongelig enevælde. Dette blev klart, da kongen den 10. januar 1661 udstedte Enevoldsarveregeringsakten, som overdrog kongen al magt.

Dette aktstykke, der kan betegnes som enevældens fødselsattest, blev i vinterens løb underskrevet af repræsentanter for samtlige stænder undtagen bondestanden. Systemskiftet var dermed en kendsgerning, selvom enevældens grundlov, Kongeloven, først forelå den 14. november 1665.

Statsomvæltningen 1660 markerede afslutningen på adelsvældets tidsalder, men blev samtidig indledningen til en hektisk politisk-administrativ reformperiode, der i løbet af nogle årtier forvandlede Danmark til en moderne, centraliseret stat efter europæisk mønster.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig