Statens Musikråd, råd eksisterende 1971-2003. Statens Musikråd blev oprettet med det formål at fremme musiklivet i Danmark. Det omfattede ni sagkyndige personer, der blev beskikket af kulturministeren for en periode af fire år. Fire af medlemmerne udpegedes af kulturministeren, de øvrige fem valgtes af et repræsentantskab. Rådet støttede musiklivet efter ansøgning med 86 mio. kr. om året.

Statens Musikråd blev 2003 erstattet af Statens Kunstråd, der 2014 blev lagt ind under Statens Kunstfond.

Se også Musikloven.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig