Faktaboks

Stanley Donen
Født
13. april 1924
Død
21. februar 2019

Stanley Donen var en amerikansk instruktør. Han var den centrale skikkelse i filmmusicalens guldalder, hvor han, i tæt samarbejde med Gene Kelly, som instruktør og koreograf førte sangen og dansen ud i virkeligheden i On The Town (1949, Sømænd på vulkaner), stiliserede satiren i Singin' in the Rain (1952, Syng i sol og regn) og skabte andre hovedværker i genren som Seven Brides To Seven Brothers (1954, Syv brude til syv brødre) og Funny Face (1957).

Senere lavede Stanley Donen thrillerkomedier som Charade (1963) og sædeskildringer som Two For The Road (1967, To på vejen).

I 1998 modtog Stanley Donen en Æresoscar.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig