Stanislaus, Stanisław, ca. 1030-1079, biskop af Kraków; Polens nationalhelgen. Ifølge traditionen formanede han gentagne gange kong Bolesław 2. til at føre et mere kristeligt levned og ekskommunikerede ham; kongen lod ham derpå myrde under en messe. Stanislaus blev helgenkåret 1253.