Staksevold, voldsted ved nordsiden af Vejle Fjord 20 km øst for Vejle. Fund daterer dets opførelse til begyndelsen af 1300-t. Anlægget består af en rektangulær hovedbanke omgivet af en bred, vandfyldt voldgrav. Her har stået et kraftigt stenhus med fundamenter af kampesten.