Spanien - historie (Spanien som stormagt)

Spanien - historie (Spanien som stormagt), Allerede år inden pave Alexander 6. i 1496 tilstod Ferdinand 2. og Isabella 1. titlen De katolske monarker begyndte kongeparret en reform med det formål at kontrollere adelen og bekæmpe indre uro, bl.a. gennem den militære organisation Santa Hermandad.

Også krigen mod muslimerne blev genoptaget, og efter knap ti år erobredes Granada. Samme år, dvs. i 1492, blev Christoffer Columbus udsendt af Castilien og opdagede Amerika. I årene efter gjorde han og andre en række opdagelser, og med Tordesillastraktaten af 1494 blev de nyopdagede lande delt mellem Spanien og Portugal.

Consejo de Indias blev oprettet for at varetage administrationen af områderne, ligesom Casa de contratación skulle varetage handelen. De Kanariske Øer blev endegyldigt sluttet til Spanien ligesom Navarra. I 1497 begyndte erobringer i Nordafrika, og i Italien blev Neapel erobret under hærføreren Gonzalo Fernández de Córdoba, "El Gran Capitán".

Karl 1. var arving til flere kæmpeområder: Østrig og den tysk-romerske kejsertrone, Milano, De Nederlandske Provinser og Flandern og Burgund, Aragonien, Catalonien, Valencia, Mallorca, Sardinien, Sicilien og Neapel, Castilien, León, Navarra, Granada samt områder i Nordafrika, De Kanariske Øer og de nye lande i Amerika. Da han i 1519 blev kronet til tysk-romersk kejser som Karl 5., fik denne fabelagtige arv en ny politisk betydning: Vesteuropa blev samlet under Karls kejserlige ægide, dvs. beskyttelse, og kun Frankrig og de tyske protestanter modsatte sig ham.

Statsoverhoveder i det forenede Spanien
Huset Habsburg
1516-56 Karl 1. tysk-romersk kejser som Karl 5.
1556-98 Filip 2.
1598-1621 Filip 3.
1621-65 Filip 4.
1665-1700 Karl 2.
Huset Bourbon
1700-24 Filip 5.
1724 Ludvig 1.
1724-46 Filip 5.
1746-59 Ferdinand 6.
1759-88 Karl 3.
1788-1808 Karl 4.
1808 Ferdinand 7.
Huset Bonaparte
1808-13 Joseph Bonaparte (José 1.)
Huset Bourbon
1814-33 Ferdinand 7.
1833-68 Isabella 2.
1868-70 interregnum
Huset Savoyen
1870-73 Amadeo 1.
1. republik
1873 Estanislao Figueras y Moragas
1873 Francisco Pi y Margall
1873 Nicolás Salmerón y Alonso
1873-74 Emilio Castelar y Ripoll
1874 Francisco Serrano y Domínguez
Huset Bourbon
1875-85 Alfonso 12.
1885-1902 María Christina (regent)
1902-19 Alfonso 13.
2. republik
1931-36 Niceto Alcalá Zamora
1936-39 Manuel Azaña y Díaz
Francoregimet
1939-75 Francisco Franco Bahamonde
Huset Bourbon
1975-2014 Juan Carlos 1.
2014- Felipe 6.

Ved Karls abdikation i 1556 deltes riget i en tysk del og en spansk del, som gik til sønnen Filip 2., en alvorlig og hårdtarbejdende monark, under hvem Spanien oplevede sin største ekspansion. Der var nederlag som tabet af Den Uovervindelige Armada og modgang i Nederlandene, men generelt var Filips tid præget af ekspansion og opdagelser. Områder blev koloniseret i Amerika og i Asien (Filippinerne). Portugal blev inkorporeret i 1580 og dermed store områder i Afrika og Asien. Filip støttede helhjertet modreformationen, også den franske massakre på huguenotterne.

Fra de amerikanske kolonier blev store mængder af guld importeret til Spanien, og fra første halvdel af 1500-t. endnu større mængder af sølv, da spanierne med ny teknik åbnede nye miner i Sydamerika. Ædelmetalimporten monopoliseredes og gik næsten udelukkende igennem Sevilla, som blev et af Europas første økonomiske centre. De umådelige rigdomme var forudsætningen for Karl 5.s og Filip 2.s politiske magtposition i Europa, men førte på længere sigt til en svækkelse af Spanien. Ædelmetallerne blev nemlig ikke investeret i en forbedring af produktionen, men overvejende brugt til at betale en øget import af forbrugsvarer både fra Nordeuropa og Osmannerriget, formidlet via hhv. Nederlandene og de norditalienske bystater, samt til militærudgifter.

Siden begyndelsen af 1500-t. havde osmannerne fået overherredømmet i Middelhavet, men fra Sicilien og Tunesien begyndte den spanske flåde at yde dem modstand. De endte med at besejre den osmanniske flåde i Slaget ved Lepanto i 1571 under ledelse af Juan d'Austria. Sejren blev overalt i Europa anset for afgørende, men medførte kun en midlertidig svækkelse af Osmannerriget.

Kirken havde to fremtrædende repræsentanter i kardinalerne Pedro González de Mendoza (d. 1495), der fremmede kulturen, og Francisco Jiménez de Cisneros, som med stor energi og politisk indflydelse regerede størstedelen af Karl 5.s tid. I Zaragoza og Valencia opstod de første bogtrykkerier, og flere fulgte snart.

Læs videre om Spanien i 1600- og 1700-t., gå tilbage til starten af Spanien - historie, se den historiske oversigt eller læs om Spanien generelt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig