South Sandwich Islands

South Sandwich Islands, øgruppe i Sydatlanten øst for Sydamerikas sydspids og Den Antarktiske Halvø; 337 km2. De ugæstmilde øer blev set af kaptajn James Cook i 1775. Øerne blev i 1908 annekteret af Storbritannien og var ubeboede indtil 1976, da Argentina etablerede en militærstation i forbindelse med sit krav på øgruppen. Denne station, Corbeta Uruguay, blev placeret på Thule Island, som er en af øerne i Southern Thule-gruppen. Stationens argentinske bemanding på 11 mand blev umiddelbart efter Falklandskrigens ophør i juni 1982 fjernet af HMS Endurance. Stationen blev destrueret af britiske styrker i december 1982, da det blev konstateret, at det britiske flag på øens flagstang atter var blevet ersattet med et argentinsk.

Øgruppen har siden 1985 været administreret sammen med det nærliggende South Georgia. Argentina fremsatte krav på South Georgia i 1927 og på South Sandwich Islands i 1938. Disse krav fastholdes fortsat.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig