South Georgia

Artikelstart

South Georgia, (efter George 3.), ø i det sydlige Atlanterhav 1200 km øst for Falklandsøerne; 3750 km2. Øen er et britisk dependent territory. I hvalfangstens storhedsperiode lå et af de vigtigste landanlæg her (se Grytviken); 1904-65 blev der kogt olie af 175.000 hvaler på øen, og den var om sommeren beboet af flere tusinde mennesker; nu er der ingen fast bosætning.

Øen er bjergrig (Mount Paget 2934 m), og store dele er dækket af gletschere. Vegetationen er sparsom, men dyrelivet er overvældende. Mange millioner fugle yngler her, bl.a. flere albatrosser og pingviner end noget andet sted. Hertil kommer 2 mio. pelssæler og måske halvdelen af verdens bestand af søelefanter. Den nærliggende Bird Island rummer en britisk biologisk station.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig