Faktaboks

Sottrup Kirke
Sogn
Sottrup Sogn
Provsti
Sønderborg Provsti
Stift
Haderslev Stift
Kommune
Sønderborg Kommune

Kirken set fra nordøst.

.

Sottrup Kirke er en sognekirke, som ligger højt og frit i den vestlige udkant af Vester Sottrup.

Kirkegård

Kirkegården, som siden middelalderen er udvidet mod både nord, vest og øst, er omgivet af et dige af kløvede kampesten. Kirkegårdens hovedindgange er et sæt køreporte med fodgængerlåger, som findes mod øst og vest. Meget karakteristisk for det østlige Sønderjylland havde kirken engang et fritstående klokkehus af træ på kirkegården. Det blev opført i 1666 og revet ned i 1863.

Kirkebygning

Kirken set fra sydøst.

.

Kirken består af et romansk kor, tidligere med apsis, og et skib, som er bygget af rå kampesten. I sengotisk tid blev koret forlænget mod øst, og tårnet blev tilføjet. Kirkens yngste tilbygninger er et trappehus på tårnet og et sakristi, som er fra 1862. Tidligere har der været to generationer af våbenhuse, som siden er revet ned igen.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, kan man se nogle få oprindelige detaljer i murværket. Blandt andet sidder der en knop på skibets sydøsthjørne, som måske oprindeligt er udhugget som et hoved. De oprindelige døre mod nord og syd i skibets vestende er helt forsvundet, men den mod syd eksisterede helt indtil 1861.

Tårnet er fra 1400-tallet og er på grund af kirkens høje beliggenhed og det meget høje spir blevet ramt af lynet flere gange. Det nuværende spir er derfor det tredje siden 1625. Også munkestensmurene er præget af senere reparationer. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en spids bue, og i hjørnet mod sydvest fører en nyere trappe op til de øvre etager.

Korets forlængelse er opført mellem 1475 og 1500 og er bygget af munkesten. På gavlen er der en usædvanligt rig dekoration med blændinger, dvs. dekorative murnicher, et stort, spidsbuet vindue fra 1862 og øverst et kors. Indvendigt er der en lidt usædvanlig niche med kalkmalerier nord for alteret på østvæggen, og syd for alteret findes de tilmurede rester af en dør, der engang førte ud til et sakristi øst for koret. Dette sakristi blev erstattet af det nuværende nord for koret i 1862.

Kirkens tagværker er ret nye. Over sakristiet og spiret er de fra 1862, og ellers stammer alle tagværkerne fra en hovedistandsættelse i 1957, hvor tagværker fra middelalderen blev fjernet.

Indvendigt præges kirken af de hvidkalkede vægge og høje, hvælvede lofter. I koret er særligt den rige kalkmaleridekoration iøjnefaldende.

Kalkmalerier

Rankeværk med kolbeblomster og fugle.

.

Nordre flig. Rankeværk med kolbeblomster.

.

Sottrup Kirke er rigt udsmykket med kalkmalerier som stammer fra omkring 1525. Størstedelen findes i koret, hvor der er rige dekorationer med planteslyng og geometriske former langs hvælvenes ribber samt tegninger af forskellige evangelistsymboler og masker. De er lavet af samme kunstner som nogle af kalkmalerierne i Broager Kirke, som ligner meget. I skibet er der bevaret våbenskjolde med bomærker og en kunstnersignatur.

Inventar og gravminder

Våbenskjold med bomærker.

.

Kirkens inventar stammer fra flere forskellige perioder. Særligt barokken er dog fremtrædende, og både altertavlen, krucifikset og prædikestolen er således repræsentative for denne stilart.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med ranker på kummen, og på foden er der hjørnehoveder og relieffer af både en ged og en hund, men også en drage og en lindorm. Det kunstfærdige messinglåg er fra 1847.

Prædikestolen er fra 1642 og svarer nøje til den lidt yngre prædikestol i Bredstedt Kirke i Nordtyskland. Den består af fire fag, som er udsmykket med historier fra Jesu liv, mens der på hjørnerne er flot udskårne figurer af de fire evangelister.

I kirken findes også et krucifiks fra 1696, hvor Kristusfiguren er lavet af marmor. Den er monteret på et sortmalet trækors.

Alterbordet er muret og blev opført i 1783. Træpanelet udenom er samtidigt, mens hjørnerne, der er udsmykket med udskårne akantusblade, er fra 1703.

Ovenpå alterbordet står altertavlen, som også er fra 1783. Den er udført lokalt i byen med genbrugte dele fra en ældre altertavle fra 1703. Det centrale maleri forestiller opstandelsen, mens topfeltets maleri forestiller himmelfelten.

Af gravminder kan nævnes to historisk interessante gravsten fra 1805 og 1848. Hertil findes der en lille lund vest for kirken, hvor der er i alt 20 mindesmærker over faldne i 1. og 2. Slesvigske Krig (1848-1851 og 1864), 1. Verdenskrig 1914-1918 og dem, der mistede livet i 2. Verdenskrig 1939-1945.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig