Sotenkanalen, Sotekanalen, smalt farvand mellem Tryggö (naturreservat) og halvøen Sotenäs i skærgården vest for Uddevalla på Bohuslänskysten, Sverige. Den 6,5 km lange kanal blev til dels gravet og sprængt 1931-35 for at lette den indenskærs sejlads. Det naturskønne farvand er meget benyttet af lystsejlere.