Sosnowiec, by i det sydlige Polen 7 km NØ for Katowice; 214.500 indb. (2013). Byen er en del af Det Øvreschlesiske Industriområde, GOP, og har sværindustri med kul- og zinkminer, jernudsmeltning og maskinindustri samt omfattende letindustri (elektroteknik, tekstil, fødevarer). I 2006 indviedes et regionalt udstillingscenter, Expo Silesia, i byen. Efter kommunismens fald blev en del af den gamle, stærkt forurenende industri lukket, og Sosnowiec blev omdannet til i højere grad at være et servicecenter.

Indtil begyndelsen af 1800-t. var Sosnowiec en landsby, men efter åbningen af den første stenkulsmine i 1806 begyndte en kraftig udvikling, som blev intensiveret, da jernbanen kom til Sosnowiec i 1859.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig