Sorten Muld, dansk techno-folk-gruppe, dannet i 1995 af Martin Ottosen, Ulla Bendixen og Henrik Munch. Sorten Muld greb tilbage til folkeviserne, som de indspillede i elektroniske versioner tilsat bl.a. sækkepibe og nøgleharpe (se nyckelharpa). Resultatet var særdeles vellykket, og gruppen fik en bred tilhørerskare, som inkluderede og rakte langt ud over både techno- og folkpublikummet. Sorten Muld har udgivet albummene, Mark II (1997) og III (2000).