Sorgenfri

Sorgenfri Torv. I baggrunden bolighøjhusene.

.

Sorgenfri, række- og parcelhuskvarter nord for København. Hovedparten af bebyggelsen stammer fra 1930-60 og er beboet af mange velstillede. Til kvarteret hører også tæt-lav-bebyggelsen Virumgård, opført sidst i 1980'erne.

Nær Sorgenfri S-togs-station ligger tre bolighøjhuse, opført 1956-60, et butikscenter og Sorgenfri Kirke med femkantet grundplan og høje gulstensgavle, bygget 1966 på skrænten over Lyngby Åmose (arkitekter Tyge Hvass og John Mathiesen (f. 1932)).

Kvarteret Sorgenfri har navn efter Sorgenfri Slot, beliggende ved Kongevejen mellem Kgs. Lyngby og Virum.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig