Sorø

Sorø i begyndelsen af 1900-tallet.

.

Sorø. Ankerhus. Ankerhus' karakteristiske hovedbygning er fra 1923, men der har været seminarium på stedet siden 1902. I dag tilbyder Professionshøjskolen Absalon ernærings- og sundhedsuddannelser på Ankerhus.

.
Licens: Brukerspesifisert

Rådhuset fotograferet i første halvdel af 1900-tallet.

.

Sorø Museum.

.

Sorø, by i det vestlige Midtsjælland; 7927 indb. (2017). Fra 2007 kommunecentrum i den nye Sorø Kommune og regionshovedstad i Region Sjælland.

Faktaboks

etymologi:
Efter Sorø, 1161-71 Soræ, antagelig oprindeligt usammensat navn på Sorø Sø, måske afledning af gammeldansk *sor, beslægtet med adj. sur.

Sorø er på tre sider omgivet af søer og mod øst af Søskoven, Bulbro Skov og Stensbøg Vænge. I byens sydlige del ligger Sorø Akademi, der rummer gymnasium med kostskoleafdeling, samt Sorø Kloster. Torvet, Storgade og Alléen er hovedstrøg med butikker og institutioner. Bymidten har flere bindingsværkshuse fra begyndelsen af 1600-t. Sorø Kunstmuseum (tidl. Vestsjællands Kunstmuseum) har til huse i en fredet ejendom, opført 1832-34, Storgade 9, nær torvet.

I nordenden af Alléen ligger bl.a. Alléhuset, der er rekreationshjem, et ældrecenter, som er indrettet i det tidligere Sorø Amts Sygehus, samt den tidligere amtsgård, der i dag fungerer som administrativt center for Region Sjælland. Villakvarterer breder sig vest for hovedstrøget, og mod øst ligger busterminal, rådhus og idrætsfaciliteter samt beboelseskvarterer.

Nord for Slagelsevej og Ringstedvej sammenvokset med bydelen Pedersborg ligger villakvarterer og småindustri. Langs Slagelsevej ligger den første amtsgård i det tidligere Vestsjællands Statsamt og vest for Kongebroen, en dæmning, der deler Sorø og Pedersborg søer, husholdningsseminariet Ankerhus.

Nord for Pedersborg, der har udviklet sig fra en kirkelandsby til et beboelseskvarter, ligger et erhvervs- og industriområde med bl.a. ferskvareterminal og møbelfabrik.

Syd for Sorø by og adskilt herfra af det fredede engområde Flommen og Sorø Sø ligger bydelen Frederiksberg med Sorø Station og en tæt villabebyggelse.

Historie

Sorø. De unge Herrers hus. Christian 4. lod i 1623 -25 huset opføre til sine sønner, mens de var studerende på Akademiet.

.

Byens historie er nært forbundet med Sorø Klosters og Sorø Akademis historie. Bortset fra disse har der næppe været bebyggelse i området, før Christian 4. i 1622 gav befaling om opførelse af otte store bygninger udenfor Klosterporten. Bygningerne var fortrinsvis beregnet til professorer, tilknyttet akademiet. Mest kendt er den bygning, som han lod opføre som bolig for sine sønner, der studerede ved akademiet, De Unge Herrers Gård; i dag (2006) bruges huset, der ligger Storgade 7, som bibliotek.

Byens ældste købstadsprivilegium fra 1638 gav skattefrihed til alle tilflyttere, men endnu i 1736 havde byen kun ca. 60 ejendomme. Sorø var da hovedsagelig beboet af skolefolk, håndværkere og pensionister. Derimod var der kun få handlende, hvilket skyldtes, at Sorø var omgivet af sø og fugtig eng og dermed kun havde et lille opland.

Omkring 1808 og 1854-55 blev der anlagt veje over engene øst og syd for byen, og i 1856 blev Sorø forbundet med jernbanenettet tværs over Sjælland. Dette stimulerede erhvervslivet, og byens indbyggertal voksede; industrialiseringen tog dog først fart fra ca. 1900. Sorø har haft amtsforvaltning siden 1700-t., og i 1800- og 1900-t. har byen været hjemsted for mange uddannelsesinstitutioner.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig