Sophus Otto Müller
Sophus Müller fotograferet 1932 under sit sidste besøg på Vendsyssels Historiske Museum i Hjørring, hvor han studerer et kar fra jernalderen. Netop denne tidsperiode var genstand for studier i hans sidste år; således udkom Jernalderens Kunst i Danmark kort før hans død. I over 50 år var han en dominerende skikkelse inden for forhistorisk arkæologi med stor betydning for fagets metode. Han arbejdede endvidere for en udvidelse af Nationalmuseet, hvor såvel arkæologiske som etnografiske samlinger var samlet under et tag.
Sophus Müller var en dansk arkæolog, som fik grundlæggende betydning som systematiker og som iværksætter af store udgravningskampagner.
Müller var ansat ved Nationalmuseet, som afdelingsdirektør 1892-1921. Blandt hans værker må fremhæves afhandlingen om dyreornamentik (1880), arkæologisk metode (1884), enkeltgravskulturen (1898), den ældre bronzealder (1909) og syntesen Vor Oldtid (1898).
Müller var søn af numismatikeren Ludvig Müller og bror til jordbundsforskeren P.E. Müller.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.