Sophus Bugge

Faktaboks

Sophus Bugge
Elseus Sophus Bugge
Født
5. januar 1833, Larvik, Norge
Død
8. juli 1907, Tynset, Norge
Gustav Vigelands byste af Sophus Bugge, 1902.
Af /Nasjonalmuseet.
Licens: CC BY 4.0

Artikelstart

Sophus Bugge var en norsk filolog, der var professor i Kristiania (Oslo) fra 1866.

Bugge ydede værdifulde filologiske bidrag til studiet af norske og danske folkeviser. Han forskede i adskillige indoeuropæiske sprog og i etruskisk, men hans hovedindsats gjaldt gammelnordisk. Hans udgave af Den ældre Edda (1867) er mønstergyldig, mens hans teori om et antikt og kristent grundlag for de nordiske gude- og heltesagn (1881-1896) ikke stod sig.

Bugge påviste, at sproget i de ældste runeindskrifter er nordisk, og han bestemte de to runealfabeters indbyrdes kronologi (1867-1868). Han udgav Norges Indskrifter med de ældre Runer (1891-1924, fuldført af Magnus Olsen).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig