Faktaboks

Sophie Calle
Født
9. oktober 1953

Portræt af Sophie Calle.

.

Sophie Calle er en fransk konceptkunstner og fotograf. Sophie Calle skaber med sine fotografier, tekster og filminstallationer virkelighedsnære fiktioner. Hun blander det private og det kollektive og inddrager gerne journalistik, antropologi, psykoanalyse og tager afsæt i litteraturen, dagbogen eller fotonovellen.

Sophie Calles projekter

Sophie Calles projekter er ofte grænseoverskridende. Blandt disse kan nævnes: Undersøgelse af steder, hvor der tidligere stod mindesmærker for især Lenin i tidligere Østberlin, og bede de lokale beskrive mindesmærket; fundet af en adressebog og ud fra dens navne og adresser at skabe et portræt af ejeren ved at kontakte personerne i bogen og bede dem beskrive ham; filmatiseringer af moderens død; 107 kvinders kommentar til ekskærestens brev, hvor han gør forholdet til Calle forbi.

Hun har bl.a. samarbejdet med konceptkunstneren Daniel Buren og har derved opnået større visuelle og rumlige præsentationer.

Udstillinger i Danmark

Louisiana udstillede Sophie Calle i 2010 værkerne Take Care Of Yourself, videoværket med sin døende mor samt The Sleepers, hvor hun i en periode havde fremmede samt venner til at sove i sin seng, alt imens hun fotograferede dem.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig