Sony Corporation

.

Sony Corporation, japansk elektronikkoncern med hovedkontor i Tokyo, stiftet i 1946 af Masaru Ibuka (1908-97). Virksomheden fremstiller bl.a. audio-, tv- og videoprodukter, pc'er, mobiltelefoner og elektroniske komponenter.

De første gennembrud på verdensmarkedet kom i 1955 med produktionen af verdens første transistorradio og i 1960 med verdens første transistor-tv.

I 1979 lancerede Sony den banebrydende Walkman. Samme år indledtes et samarbejde med elektronikkoncernen Philips, som førte til den første cd, og i 1992 sendte Sony et MiniDisc-system på markedet.

Købene af CBS Records i 1988 og Columbia Pictures i 1989 i USA udbyggede virksomheden til også at blive en mangefløjet underholdningsindustri. Sonys filmafdeling blev i 1991 navngivet Sony Pictures Entertainment.

I 2001 indgik Sony et 50%-50% partnerskab med svenske Ericsson-koncernen om produktion af mobiltelefoner under navnet Sony Ericsson Mobile Communications AB. Sony overtog Ericssons andel i 2012, og virksomheden skiftede navn til Sony Mobile Communications.

I 2013 havde Sony-koncernen en omsætning på 65 mia. dollar og 141.000 ansatte.

Sony Ericssons hjemmeside

Sonys hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig