Sonneratia, planteslægt med ca. seks arter i kattehalefamilien. Slægten er udbredt fra tropisk Østafrika gennem SØ-Asien til Ny Guinea og Nordaustralien. Det er mangrovetræer med talrige oprette ånderødder omkring stammebasis. Bladene er hele, og blomsterne sidder få sammen i spidsen af grenene. Blomsten er undersædig, kronbladene er smalle eller manglende, og støvbærerne talrige. Frugtknuden har 10-20 rum og danner en grøn bærfrugt. Blomsterne, der producerer rigelig nektar, åbner sig ved solnedgang og falder af den følgende aften; de bestøves af natsværmere og flagermus. Sonneratia alba, der er den videst udbredte art, er ofte et stateligt træ med sine talrige hvide blomster; den træffes i den ydre mangrove og på koralrev. Veddet benyttes lokalt som tømmer, og ånderøddernes luftvæv af fiskere som flydere.
Faktaboks
- Etymologi
- Slægten er opkaldt efter den franske botaniker og zoolog Pierre Sonnerat, 1748-1814.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.