Sommertrekanten, almindeligt navn for de tre stjerner Deneb, Vega og Altair, som danner en stor, næsten retvinklet trekant på sommerhimlen med Vega i den rette vinkel; stjernerne hører til hver sit stjernebillede. Sommertrekanten er den eneste fremtrædende stjernegruppe på den nordlige sommerhimmel. De fleste andre stjerner er svære at se pga. de lyse nætter.