Solveig von Schoultz-prisen, finlandssvensk litteraturpris, der har navn efter forfatteren Solveig von Schoultz og siden 2004 har været uddelt af foreningen Svenska folkskolans vänner (stiftet 1882) til fremme af interessen for et skønlitterært forfatterskab.

Prisen uddeles på baggrund af den årlige Solveig von Schoultz-konkurrence for finlandssvenske voksne forfattere, som er fyldt 30 år og skriver på svensk.

Prisen, der 2015 er på hhv. 5.000 euro, 3.000 euro og 2.000 euro for første-, anden- og tredjeprisen, gives hvert andet år til noveller og hvert andet år til digte. Selve prisuddelingen sker i begyndelsen af september.

I 2014 kunne bidragene til konkurrencen for første gang indsendes elektronisk, hvilket 1/3 af de 121 indsendere havde benyttet sig af. Bidragene behandles dog stadig helt anonymt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig