Solovetskijøerne

Solovetskijøerne, russisk øgruppe i Hvidehavet; i alt 347 km2. Undergrunden på de seks øer er granit og gnejs, overfladen er bakket med mange søer. Allerede fra slutningen af 1500-t. anvendtes øerne som forvisningssted, især for religiøse afvigere. I 1920'erne var der fangelejre for kontrarevolutionære. Øgruppen blev fredet i 1974 som museum og naturpark.

Solovetskijklostret

ligger på den største af øerne. Det meget rige kloster, der blev grundlagt ca. 1430, tjente også som grænsefæstning og var en hoveddrivkraft i den økonomiske og kulturelle udvikling i Nordrusland. Klostret, der var Ruslands største i 1600- og 1700-t., stod på de gammeltroendes side mod patriarken Nikons reformer i 1650'erne og belejredes 1668-76 af zar Aleksej Mikhajlovitj. I 1922 blev det konfiskeret af Sovjetmagten, og frem til 1967 anvendtes det som tvangsarbejdslejr. Klostret blev givet tilbage til den russiske kirke i 1990.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig