Solingen, by i Wupperdalen i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen, 20 km øst for Düsseldorf; 160.000 indb. (2010).Solingen er kendt for fremstilling af knive, sakse, barberblade og kirurgiske instrumenter, og bynavnet er et kvalitetsmærke, beskyttet af en lov fra 1938. Den jernforarbejdende virksomhed har udviklet sig siden 1200-t. Byen har desuden elektro-, maskin- og metalindustri, kemisk industri samt fremstilling af autotilbehør.

I 1889 blev Solingen sammenlagt med Darp, og i 1929 føjedes yderligere byerne Ohligs, Wald, Gräfrath og Höhscheid til storbyen Solingen.

Müngstener Brücke over Wupper er bygget 1894-97 og er med sine 107 m Tysklands højeste jernbanebro.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig