Solidaritet var en dansk avis, der udkom i København 1911-1918 som ugeblad og 1918-1921 som dagblad.

Bladet var et politisk propaganda- og kamporgan, der var tilknyttet den syndikalistiske Fagoppositionens Sammenslutning, FS. Bladets linje var som Fagoppositionens vendt mod reformistiske tendenser i arbejder- og fagbevægelsen og det parlamentariske system i almindelighed. I stedet forsøgte det at sætte arbejderrevolutionen på dagsordenen gennem "vilde" strejker og civil ulydighed. I 1921 blev Solidaritet og det kommunistiske Arbejdet slået sammen til Arbejderbladet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig