Faktaboks

Solbjørg Højfeldt
Født
10. juni 1947, København
Solbjørg Højfeldt
Solbjørg Højfeldt fotograferet i 2009.
Solbjørg Højfeldt
Af /Ritzau Scanpix.

Solbjørg Højfeldt er en dansk skuespiller. Siden 1977 har Solbjørg Højfeldt optrådt på forskellige københavnske teatre og medvirket i tv og film, bl.a. Slingrevalsen (1981).

Solbjørg Højfeldts karriere

Hun fascinerer med sin stille inderlighed, ofte iblandet en sjælden livsvilje og trods, på teatret fx som Emilia i Othello (1983) og Kvinden i Elskeren (1992). Hun har på forskellig måde udbygget sit rolleregister med klar intelligens, styret erotik, vid og myndighed, fx med kvindebevidst styrke i Friels Lughnasa-Festen (Rialto 1994), som det uerkendte barn i Line Knutzons Snart kommer tiden (Dr. Dantes Aveny, 1998), som det overfede moderdyr i Ole Bornedals Gud bevare Danmark (Østre Gasværk 1999), i Erling Jepsens Anna og tyngdeloven (Odense Teater 2003) og i Jonas Gardells Helvede bor i den erindring som aldrig kan forandres (Teatret ved Sorte Hest 2005).

På tv har Solbjørg Højfeldt bl.a. medvirket i Lars von Triers Riget 1-2 (1994 og 1997). Solbjørg Højfeldt debuterede i 1996 som instruktør af Per Olov Enquists Tribadernes Nat.

Priser

Solbjørg Højfeldt modtog Lauritzen-Prisen 2016.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig