Aleksander Nevskij-katedralen i Sofia.
På en åben plads ved den gamle Sofiakirke midt i Sofia står den mægtige Aleksander Nevskij-katedral, bygget 1904-1912 i taknemmelighed over befrielsen af Bulgarien fra osmannerne efter Den Russisk-tyrkiske Krig 1877-1878. De forgyldte kupler på den byzantinsk inspirerede bygning kan ses viden om.

Officersklub

.

Sofia er Bulgariens hovedstad, beliggende i landets vestlige del for foden af Vitoshabjerget; 1.221.705 indbyggere (2021).

Faktaboks

Etymologi

Byen er i 1300-tallet opkaldt efter kirken Sveta Sofija 'Hellige Sofia', oprindelig navnet på en helgen, som i 118 blev halshugget efter ordre fra kejser Hadrian.

Også kendt som

Sofija (på bulgarsk)

Sofia er residens for den bulgarske præsident, parlamentet og ministerrådet; den er centrum for uddannelse og kultur og huser bl.a. Videnskabernes Akademi, højere uddannelsesinstitutioner, heriblandt den ældste i Bulgarien, Sofia Universitet (grundlagt 1888), folkebibliotek og en lang række museer, bl.a. landets nationalmuseum (1936), teatre og koncertsale. Sofia har landets største koncentration af virksomheder inden for svær-, maskin-, cellulose- og tekstilindustri, der hovedsagelig ligger i to zoner.

Det kontinentale klima betyder, at hovedstaden specielt om sommeren i perioder har utilstrækkeligt med drikkevand. Beliggenheden har gjort byen til et knudepunkt for trafikken på land: Hovedvejene Budapest-Istanbul og Budapest-Athen går gennem Sofia. Siden 1989 har busterminalen over for hovedbanegården været udgangspunkt for et omfattende net af internationale busforbindelser til bl.a. Hamburg, Berlin, Prag og Budapest.

Efterkrigstidens løsning af hovedstadens boligmangel ses i dag som en krans af højhuse i beton, der danner grænsen mellem land og by. Lufthavnen ligger kun 7 km fra centrum, og en gennemgribende renovering er i 2006 tæt på at være færdig. På Vitoshabjergets skråninger ligger mondæne villakvarterer; fra et af disse er der kabinelift til Aleko, et stadig voksende skisportssted og yndet mål for sommerudflugter. Et udbygget system af busser og sporvogne forbinder forstæderne med centrum. Desuden indgår en netop færdiggjort del af en større undergrundsbane i byens infrastruktur.

Arkitektur og museer

Sofiakirken, Sveta Sofija, dateres traditionelt til 500-tallet, men er sandsynligvis først opført efter midten af 800-tallet. og senere ombygget flere gange. Der er også spor af osmannisk bygningskultur, bl.a. flere moskéer fra 1400-1600-tallet. Blandede stilarter har siden slutningen af 1800-tallet. præget bybilledet, fra Aleksander Nevskij-katedralen (1904-1912) til den klassicistiske nationalbank (1939). Det nye Kulturpalads er opført 1978-1981.

Historie

På stedet, hvor Sofia nu ligger, lå der fra 700-tallet f.v.t. en thrakisk bosættelse, der blev erobret af Rom i 29 f.v.t., og som var kendt under det romerske navn Serdica. Sofia kom under bulgarerne i 809 og osmannerne i 1382. Den blev hovedstad i Bulgarien i 1879.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig