Soetsu Yanagi var en førende japansk kunstkritiker og fortolker for et vestligt publikum. Tidligt i sit liv mødte han den engelske keramiker Bernard Leach, som han havde et livslangt venskab med. Han samlede kunsthåndværk fra anonyme japanske og koreanske keramikere
Soetsu Yanagis samling udgør kernen i det japanske kunsthåndværkmuseum (Nihon Mingeikan), et museum han oprettede i 1936 sammen med Kanjiro Kawai og Shoji Hamada. Hans skelsættende bog, The Unknown Craftsman (1972), oversat af Edmund Leach, har påvirket Vestens forståelse af japansk æstetik. Selv var han påvirket af shinbuddhismen (Jodoshinshu).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.