Société Générale, fransk bank og en af Europas største, grundlagt i 1864 som Société Générale pour le développement du commerce et de l'industrie en France; det nuværende navn stammer fra 1983. Banken blev nationaliseret i 1945 og privatiseret i 1987. Société Générale er en universalbank med særlig styrke inden for porteføljeforvaltning og på erhvervskundeområdet. Banken har filialer i flere end 45 lande.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.