Snubbekorset

Snubbekorset, landevejskors rejst på en bronzealderhøj nær Sengeløse på Sjælland, første gang omtalt 1488 og efter sagnet oprindelig rejst ca. 1230 af herremanden Eskild Snubbe for at mindes hans hustrus vellykkede nedkomst på dette sted. Det blev flere gange fornyet, inden det sløjfedes i 1817.

Et 3 meter højt kors i bornholmsk granit tegnet af Martin Borch rejstes 1903 på den gamle plads.

Korset har givet navn til en nærliggende nyplantet skov, Snubbekorsskoven.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig