Snowy Mountains Hydroelectric Scheme, vandkraft- og kunstvandingsprojekt i det sydøstlige Australien. Projektet var det største udviklingsprojekt i Australien efter 2. Verdenskrig; 1949-74 arbejdede over 100.000 mennesker på det; mange af dem var nyindvandrere. Projektet var det største af sin art i verden. Hovedidéen var at opstemme vandet i floderne på den regnrige østside af Snowy Mountains (en del af Great Dividing Range) og lede det gennem tunneler og kanaler til floderne Murray og Tumut på den tørre vestside. I processen udnyttes vandet til elfremstilling.
Efterspørgslen efter vand og el falder ikke på samme tidspunkt af året. Landbruget kunstvander om sommeren, og byerne bruger mest el om vinteren. Kraftværkernes kapacitet anvendes nu især til spidsbelastning, mens basisforbruget i de omliggende delstater dækkes af kulfyrede værker; overskudsproduktion herfra anvendes til at pumpe vand op i højtliggende reservoirer. Vandet fra Snowy Mountains-projektet har udvidet dyrkningen langs med Murray væsentligt.
En udbygning af anlæggene støder på modstand fra miljøgrupper, som bl.a. er imod udvidelse af de opdæmmede søer, da Kosciusko National Park i Snowy Mountains er et meget besøgt turistområde. Desuden er det vanskeligt at skaffe kapital til flere anlæg, da det er billigere at producere el på kulfyrede værker i det kulrige Australien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.