Snells lov, (efter W. Snell van Roijen), fysisk lovmæssighed for brydning, dvs. retningsændring af en lysstråle ved passage af grænsefladen mellem to medier med forskellig lyshastighed. Snell van Roijen fandt loven i 1621, og den blev, dog på delvis fejlagtigt grundlag, udledt teoretisk i sin nu kendte matematiske form af R. Descartes i 1637. P. de Fermat viste, at loven følger af det generelle princip, at lyset udbreder sig mellem to punkter ad den vej, der gennemløbes på kortest tid.