Faktaboks

Sogn
Snejbjerg Sogn
Provsti
Herning Nordre Provsti
Stift
Viborg Stift
Kommune
Herning Kommune

Snejbjerg Kirke er en romansk kirke midt i Herningforstaden Snejbjerg. Sammenlignet med andre kirker på den i middelalderen meget tyndt befolkede egn er Snejbjerg Kirke usædvanligt stor.

Kirkebygning

Kirken består af et kor og et skib fra romansk tid. Allerede senere i romansk tid blev skibet forlænget mod vest, mens tårnet og våbenhuset på skibets nordside stammer fra senmiddelalderen.

Udvendigt fremstår kirken i dag med hvidkalkning på våbenhuset og tårnets overdel, mens murværket er synligt på resten af kirken. Tagene er belagt med bly.

Den romanske kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Snejbjerg Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. Som stort set alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Begge af disse er tilmurede, men er endnu synlige. På ydersiden af syddørens tilmuring ses der på en af kvaderne ganske usædvanligt et lille, udhugget hoved. Et lignende hoved ses på en kvader på korets sydside. Også to små romanske vinduer er bevaret på skibets nordside. En tilmuret dør i koret førte tidligere ind til et nu nedrevet sakristi.

Tilbygninger og ombygninger

Kirkens første ombygning skete muligvis allerede i romansk tid, da skibet blev forlænget langt mod vest. Størrelsen af forlængelsen synliggøres, når man kigger på de oprindelige indgangsdøre. I dag sidder de næsten midt på skibet, men ved opførelsen har de siddet langt mod vest. Skibets længde blev altså næsten fordoblet.

Kirkens tårn blev opført senere, i gotisk tid, og erstattede muligvis et romansk tårn eller indgangsparti. Den nederste del af tårnet er i hvert fald bygget af genbrugte romanske kvadre, ligesom buen mellem tårnet og skibet sandsynligvis er ældre end selve tårnet. Den øvre del af tårnet er bygget af munkesten, dvs. store mursten, som i løbet af middelalderen overtog naturstenenes rolle som det foretrukne byggemateriale i kirkerne. I 1916 blev der dog sat et ydre murlag af mindre mursten på, hvorfor disse munkesten ikke længere er synlige. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i nord og syd, som hver er udsmykket med tre høje blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Våbenhuset er også sengotisk, og er bygget af munkesten. Våbenhusets gavl er også udsmykket med blændinger, her fem. Siden 1916 har våbenhuset fungeret som venteværelse, idet indgangspartiet dengang blev flyttet til tårnrummet.

Kirkens indre

Indvendigt står det lange kirkerum med hvidkalkede vægge og grålige bræddelofter. Gulvet er belagt med gule mursten.

Inventar og gravminder i Snejbjerg Kirke

Inventaret i Snejbjerg Kirke er fra flere forskellige perioder, med særligt mange dele fra romansk tid og 1600-tallet.

Døbefont fra romansk tid

Kirkens ældste inventarstykke er den højst usædvanlige romanske døbefont af granit. Den er opbygget af en kanneleret kumme som står på en fod med meget store, udhuggede mandshoveder.

Alterbordet er en moderne opmuring, men indeholder flere romanske stendele, herunder en gravsten med kors.

Altertavle og prædikestol fra 1600-tallet

Altertavlen og prædikestolen er begge fra begyndelsen af 1600-tallet, og er sandsynligvis lavet på samme værksted.

Altertavlen er en stor renæssancetavle, som er udsmykket med et væld af udskårne figurer. De tre store felter der udgør tavlens nedre del er lidt usædvanligt opdelt af hermefigurer, altså figurer hvis underkrop udgøres af en søjle. På de tre store felter er der malerier fra 2011 af kunstneren Torbjørn Olsen (f. 1956), mens de to øvre malerier er ældre.

Prædikestolen er opbygget af fire fag som er udsmykket med bibelmotiver og billeder af de fire evangelister. Fagene opdeles af træskårne søjler.

Gravminder

Af gravminder i kirken kan nævnes et epitafium, dvs. en mindetavle, fra starten af 1600-tallet samt en præsterækketavle fra 1800-tallet. På skibets sydside findes der en usædvanlig indridsning i en kvader til minde om 209 pestofre i sognet i 1602.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig