Snedinge Hovedgård, hovedgård 9 km sydøst for Skælskør. Den er nævnt ca. 1370 og hører nu under Holsteinborg Gods. Den nuværende, hvidkalkede hovedbygning blev i begyndelsen af 1900-t. opført oven på et kampestensfundament og en kælder fra 1615.

Bygningen huser et egns- og landbrugshistorisk museum med samlinger inden for emnerne bondekultur, fiskeri, håndværk, husflid, skovbrug, tekstiler og vævning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig