Snæfellsnes

Snæfellsnes. Kysten ved Olafsvik på nordsiden af Snæfellsnes.

.

Snæfellsnes. Klippekysten ved Anarstapi på Snæfellsnes.

.

Snæfellsnes, halvø på Islands vestkyst, der strækker sig 80 km ud i Atlanterhavet mellem Faxaflói og Breiðafjörður. Halvøen består af en højderyg, som mod vest afsluttes med Snæfellsjökull. Landskabet er meget afvekslende med indslag af mørk basalt og lysere formationer af andre bjergarter. Ved kysten findes strande med hvidt sand, hvilket er meget usædvanligt på Island. På halvøen er der flere landbrugsområder, men især fiskeribyer.

Snæfellsjökull

Snæfellsnes. Aftenlys på toppen af Snæfelljökull på Snæfellsnes, Island.

.

Snæfellsjökull (1446 m) er en smuk, meget regelmæssig og gletsjerdækket vulkan. Den er et dominerende landskabselement, som kan ses langvejsfra. Om foråret kan gletsjeren bestiges, mens sprækkedannelser senere gør det vanskeligere. Det betagende landskab besøges af et stigende antal turister; bl.a. tilbydes snescooterture på gletsjeren.

Snæfellsjökull og den yderste del af Snæfellsnes blev i 2001 udnævnt til nationalpark.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig