Sloveniens forhistorie

De ældste sikre tegn på menneskets tilstedeværelse i det nuværende Slovenien er mere end 40.000 år gamle redskaber fra moustérien-kulturen, som er fundet i klippehuler i det nordlige og sydvestlige Slovenien. Fra olchévien-kulturen ca. 35.000 år før nu stammer fund af lancetformede benspidser i hulen Potočka Zijalka, som ligger i 1700 m højde i De Julijske Alper. Fra mesolitikum kendes to okkerbestrøede begravelser i hulen Jama na Dolech. Først efter ca. 4000 f.v.t. er der spor af fastboende bondesamfund. Flere søbredsbopladser vidner om fortsat bosættelse gennem kobberstenalder og bronzealder. Kunsthåndværk og materiel kultur viser nære forbindelser med den kroatiske Vučedol-kultur.

I sen bronzealder-tidlig jernalder, ca. 750-300 f.v.t., tilhørte Slovenien den østalpine Hallstatt-kultur. Der opstod befolkningscentre med en rig håndværksindustri, som bl.a. forarbejdede bronze, jern, guld og glas. I Østalperne findes gravpladsen St. Lucia med 7000 grave, hvis udstyr illustrerer en øget social opdeling og import af luksusvarer i tiden ca. 700-300 f.Kr. Gravhøjene ved Stična med krigerbegravelser med hjelme og kropspanser fra samme periode giver et billede af tidens bevæbnede elite. Fra Dolenjsko-området kendes en række fund af rigt udsmykkede bronzekar, situlaer, fra 600-400 f.v.t. med scener fra overklassens liv.