Slovakiet - forfatning

Artikelstart

Slovakiet - forfatning, Republikken Slovakiets forfatning er fra 1992. Den lovgivende magt ligger hos Nationalrådet, der er et etkammerparlament. Dets 150 medlemmer vælges direkte for fire år. Den udøvende magt deles af præsidenten og regeringen.

En forfatningsændring fra 1998 indførte direkte valg af præsidenten, som kan genvælges én gang. Som statsoverhoved repræsenterer præsidenten Slovakiet udadtil og indadtil, står i spidsen for de væbnede styrker og udpeger statsministeren og andre ministre. Forfatningens artikel 108 definerer dog regeringen som det højeste organ for den udøvende magt, og præsidentens primære politiske funktioner er repræsentative.

Læs mere om Slovakiets politiske partier.

Læs mere om Slovakiet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig