Først i 1950'erne fremkom en egentlig slovakisk filmkunst, og slovakisk film vedblev at stå i skyggen af den tjekkiske. Gennembrudsværket var Pavol Bieliks (1910-83) Štyridsät'štyri (1957, De 44), der fortæller om en opstand blandt slovakiske soldater under 1. Verdenskrig.
Under 1960'ernes ny bølge var de væsentligste slovakiske instruktører Štefan Uher (1930-93) med den symbolistiske Organ (1963, Orglet) og Juraj Jakubisko (f. 1938) med den tragikomiske Kristove roky (1967, Kristus-årene); siden kan nævnes Dušan Hanák (f. 1938) med Ružové sny (1976, Rosenrøde drømme) og den unge Martin Šulík (f. 1962) med bl.a. den Oscar-nominerede Všetko čo mám rád (1992, Alt, hvad jeg kan lide).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.