Slovakiet - dans, Slovakiet har en levende dansetradition, der bl.a. kan opleves ved de mange festivaler. Pigernes kæde- og kredsdanse, chorovody og koleso, har ofte rituel karakter og hører således til ved bryllupper og forårets fester.

Mandsdansen odzemok regnes for en af landets nationale danse. Den har rødder i den karpatiske hyrdekultur og danses enkeltvis med høje spring eller i grupper.

Sedliacke tance med tilknytning til Central- og Østeuropa er ældre former for drejedanse, hvor parret spinder rundt om sin egen akse i moderat tempo.

I det nordlige Slovakiet danses goralský. Ca. 1830 begyndte csárdás med melodier i ny stil at brede sig, og omkring 1900 blev repertoiret beriget med danse som polka, vals og mazurka.

Læs mere om Slovakiet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig