Slovakiet (Geografi)

Slovakiet ligger omgivet af Polen mod nord, Ukraine mod øst, Ungarn mod syd, og Tjekkiet og Østrig mod vest.

Natur

Slovakiet er bjergrigt og omfatter store dele af De Vestlige Karpater. Langs grænsen til Tjekkiet ligger De Hvide Karpater (Biele Karpaty), der mod nord går over i De Vestlige Beskider (Západné Beskydy) og Tatrabjergene mod nabolandet Polen. De centrale dele præges af bjergkæderne Lave Tatra (Nízke Tatry) og syd herfor af De Slovakiske Malmbjerge (Slovenské Rudohorie) samt Vel'ka- og Malá Fatra. Som det højeste punkt når bjerget Gerlachovský Štít i Høje Tatra (Vysoké Tatry) op i 2663 m. Kun ca. 25 procent af arealet ligger lavere end 200 m; de største sletter findes omkring Donau sydøst for Bratislava samt i landets sydøstlige hjørne ind mod Ungarn og Ukraine. Det er også i sidstnævnte region ved byen Streda nad Bodrogom, man finder Slovakiets lavestliggende punkt (94 m).

Med udspring i de nordlige bjergområder sætter floderne Váh, Hron, Ipel', Hornád, Nitra og Bodrog kursen mod syd, hvor de via Donau, 172 km på slovakisk område, står i forbindelse med Sortehavet. Poprad, der udspringer i Høje Tatra, løber som den polske flod Wisła nordpå til Østersøen.

Slovakiet har syv nationalparker (Nízke Tatry, Vysoké Tatry, Polana, Malá Fatra, Pieniny, Slovenský raj og Muránska planina) og 15 særlig beskyttede landskaber, der tilsammen udgør 17 procent af landets areal. I den sydøstlige del ligger Centraleuropas største karstområde, Slovenský kras (36.165 ha), med et væld af drypstenshuler. Den 21 km lange hule Jaskyňa Dominica har en underjordisk flod og strækker sig ind i Ungarn. Fire områder, Tatra, Polana, Slovenský kras og Østkarpaterne, er pga. deres særlige flora og fauna omfattet af UNESCO's naturbeskyttelsesprogram.

Slovakiet har tempereret fastlandsklima med varme somre og kolde vintre. Klimatisk er der udsving mellem det bjergrige nord og de lavtliggende områder omkring Bratislava. Den gennemsnitlige nedbørsmængde er 500-600 mm om året med undtagelse af Orava-regionen nordøst for Bratislava, som får ca. dobbelt så meget.

Befolkning

85 procent af Slovakiets 5,4 mio. indbyggere angiver at være af slovakisk nationalitet. Det største mindretal er ungarsk (11 procent), fulgt af romaer med 2 procent og tjekker med 1 procent. Andre mindretal omfatter ukrainere, rusinere, tyskere og polakker. Af frygt for diskrimination vælger mange romaer at opgive det lokale flertals nationalitet; det reelle antal romaer i Slovakiet skønnes at være mindst 250.000-300.000.

Erhverv

Industrien beskæftiger ca. 1/4 af arbejdsstyrken, og langt de fleste virksomheder ligger omkring hovedstaden Bratislava samt i Váh-dalen, som strækker sig fra Bratislava nordpå mod den polske grænse. Dette område var også i den kommunistiske periode højt industrialiseret. Maskiner udgør størstedelen af den samlede eksport efterfulgt af halvfabrikata. Desuden eksporteres kemiske produkter. Flere nye udenlandske virksomheder har etableret sig omkring byerne Trnava (Sony og Danone) og Martin (VW-fabrikkerne og Ecco), men 2/3 af de udenlandske investeringer er placeret omkring hovedstaden. I Østslovakiet er industrien især koncentreret omkring Košice, hvor den største virksomhed er stålværket VSZ.

Landbruget beskæftiger 9 procent af befolkningen. Siden 1989 har en gradvis privatisering fundet sted i landbrugssektoren. Hovedafgrøderne er hvede, byg, majs, kartofler og sukkerroer. Landet er omtrent selvforsynende med landbrugsprodukter. 1,3 mio. ha er skovbrug, hvoraf staten ejer ca. 2/3. Vindistrikter findes omkring byen Nitra samt på sydskråningerne af bjergkæden Malé Karpaty. I egnen omkring Trenčín dyrkes desuden humle.

Infrastruktur

Landet har en veludbygget infrastruktur, men en effektiv samfærdsel vanskeliggøres af de overvejende øst-vest-gående bjerge og af floddale med et nord-syd-gående forløb. Eksempelvis løber jernbanenettets hovedstrækning mellem Ukraine og Ostrava i Tjekkiet i den nordlige del af landet, uden om Bratislava. Slovakiet havde i 1997 kun 219 km motorvej. Til afhjælpning af transportproblemerne påbegyndtes i slutningen af 1990'erne et storstilet anlægsarbejde med det formål at gøre Váh sejlbar for kommerciel skibstrafik samt via en kanal at knytte floden til Oder i Polen. Når kanalen står færdig, vil det være muligt at sejle fra Váh via Oder til Østersøen og via Donau (Komárno og Bratislava) og Europa-kanalen til Nordsøen ad Main og Rhinen.

Lufthavne med internationale forbindelser findes i Bratislava, Poprad og Košice, mens Banská Bystrica, Svidník, Lučenec og Žilina betjener indenrigstrafik.

Energi

Til trods for forsøg på at nå en højere grad af selvforsyning på energiområdet, bl.a. vha. vandkraftværket Gabčíkovo ved Donau 50 km sydøst for Bratislava og kernekraftværkerne Jaslovské Bohunice i Vestslovakiet og Mochovce i Midtslovakiet, må landet importere olie og gas fra Rusland. Kernekraft står for omkring 20 procent af landets energiforbrug.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig