Sloan Digital Sky Survey, SDSS, fotografisk kortlægning og registrering af ca. en fjerdedel af himlen. Registreringen foretages vha. et 2,5 m vidvinkelteleskop i Apache Point, New Mexico, USA. Målet er registrering af 100 mio. objekter og at få spektre af 1 mio. SDSS, der blev indledt i 2000, har især haft betydning for udforskningen af galakser, idet det er blevet muligt at måle afstand til og spredning af galakser i stor målestok. Endvidere har SDSS bl.a. jaget supernovaer og bidraget til forståelsen af Mælkevejen. Data fra SDSS er tilgængelige online.

SDSS's hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig