Slavko Mihalić var en kroatisk forfatter. Han var den førende skikkelse i efterkrigsgenerationen af unge, kroatiske lyrikere, der ca. 1950 samledes omkring Zagreb-tidsskriftet Krugovi (Kredse). I debutsamlingen Kammermusik (1954) og i senere digtsamlinger som Begyndelse til glemsel (1957), Årstiderne (1961) og Erindringsfælden (1977) fremstår Mihalić som en formfuldendt lyriker, der i et billedmættet sprog skildrer menneskets modsætningsfyldte forhold til tiden og omverdenen. Som publicist og redaktør af tidsskriftet Most (Broen) virkede han for udbredelsen af jugoslavisk litteratur i udlandet. Mihalić var 1970-72 generalsekretær for den jugoslaviske forfatterforening, men blev fjernet pga. sin støtte til den kroatiske nationale bevægelse.