Slaget ved Hattin, slag nær Tiberiassøen i det daværende kongerige Jerusalem 4.7.1187 mellem en kristen hær under Guy af Lusignan, konge af Jerusalem, og en muslimsk hær under sultan Saladin. Saladins sejr var total. Guy og de fleste kristne adelige blev fanget, og tempelriddere og johannitere blev henrettet. Under slaget mistede de kristne relikviet af det hellige kors, som ikke siden er fundet. Kort efter slaget faldt Jerusalem og de fleste af korsfarernes byer, indtil det 3. korstog undsatte nogle af dem.