Slaget ved Gadebusch 1712
Slaget ved Gadebusch 1712. Samtidigt svensk stik der viser kampens voldsomhed, selvom gengivelsen af terrænet ikke er korrekt. Øverst ses portrætter af den svenske hærfører Magnus Stenbock, kong Karl 12, og generalløjtnant Carl Gustaf Dücker, som blev såret i slaget. Nationalmuseet.
Slaget ved Gadebusch 1712
Licens: CC BY SA 3.0

Slaget ved Gadebusch var et stort feltslag under Store Nordiske Krig mellem den danske og den svenske hær. Slaget fandt sted den 20. december 1712 og endte med en overlegen svensk sejr.

Optakten

Under Store Nordiske Krig var Danmark allieret med Rusland og Sachsen. De fandt sammen i et ønske om at standse Sveriges ekspansion omkring Østersøen. I sommeren 1711 indledte de allierede et stort felttog mod de svenske besiddelser i Nordtyskland, hvor de svenske fæstningsbyer Wismar og Stralsund blev belejret. Fra Sverige sendtes imidlertid en hjælpehær under kommando af general Magnus Stenbock, som landede på nordsiden af Rügen i oktober 1712. Den svenske felthær gik herefter til Stralsund, hvorfra man brød igennem de allieredes svage belejring den 1. november og fortsatte mod vest. Den danske flåde havde ødelagt store dele af de svenske forsyningsskibe under landgangen, så for at brødføde sin hær lod Stenbock den marchere ind i det selvstændige hertugdømme Mecklenburg. Hertugen af Mecklenburg havde ikke militær magt til at forhindre, at de magtfulde naboer gik ind på hans territorium.

Slagets forløb

Den danske hær stod på dette tidspunkt i Holsten, og den rykkede ind i Mecklenburg fra vest for at stoppe Stenbock. Tanken var, at den danske hær skulle forene sig med russiske og sachsiske styrker inden den store styrkeprøve, men kun 3.500 mand sachsisk kavaleri nåede frem samme morgen som slaget stod. Den danske hær havde taget opstilling ved landsbyen Wackenstädt lige syd for Gadebusch, da den svenske hær angreb hen over et dalstrøg umiddelbart øst for landsbyen.

Den danske hær bestod af ca. 9.350 mand infanteri, ca. 6.300 mand kavaleri, og 300 mand artilleri med 13 feltkanoner, og hertil kom de 3.500 sachsiske ryttere. Alt i alt rådede den danske general Jobst Scholten over ca. 19.400 mand. Den svenske hær var en del mindre og bestod af ca. 6.000 mand infanteri, 7.800 mand kavaleri og 300 mand artilleri, i alt ca. 14.100 mand, men den havde til gengæld 30 kanoner med veltrænet mandskab.

Den svenske hær indledte med et par timers effektiv kanonild, hvorefter de ved middagstid angreb med kavaleri og infanteri. Kampen bølgede frem og tilbage indtil omkring klokken tre om eftermiddagen, hvor resterne af den danske hær måtte trække sig fra slagmarken.

Slaget resulterede i over 2.500 døde på dansk og sachsisk side, mens et ukendt antal blev såret. Derudover blev omkring 3.000 taget til fange. Den svenske hær havde derimod kun ca. 600 døde og 1.120 sårede. Den danske hær flygtede i spredt orden tilbage til Holsten, mens Stenbock bragte de mange fanger og trofæer til Wismar. Slaget ved Gadebusch var det andet af de to store feltslag, som fandt sted under Store Nordiske Krig mellem den danske og svenske hær. Det første var Slaget ved Helsingborg i 1710, som også endte med svensk sejr. Begge slag er blandt de mest blodige i den danske hærs historie.

Årsager til nederlaget

Den dansk-sachsiske hær stod terrænmæssigt i den mest fordelagtige position ved slagets begyndelse, men den stod alt for tæt sammenpakket, og landskabet gjorde det ikke muligt at udnytte den overmagt af kavaleri, som man havde. Den svenske hær havde på sin side en uovertruffen dygtig ledelse. Dertil kom dens overlegenhed i artilleri, som blev udnyttet maksimalt. Endelig havde den svenske hær fortsat pikenerer, hvilket i det våde og kolde vejr viste sig at være en taktisk fordel. Fugtigt krudt og stivfrosne fingre gjorde det vanskeligt at betjene musketterne, mens de 5-6 meter lange stagevåben – piker – var anderledes driftsikre.

Efter slaget

Den svenske felthær under Magnus Stenbock fortsatte sit felttog op i Holsten, hvor de blandt andet brændte Danmarks næststørste by Altona af. Herefter blev de indesluttet på Ejderstedt-halvøen i Slesvig, hvor de blev belejret af en fælles dansk-russisk-sachsisk hærstyrke. Efter godt to måneders belejring måtte den svenske hær som følge af sult overgive sig i maj 1713 og gå i dansk krigsfangenskab.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig