Slaget ved Austerlitz, slag 2.12.1805 ved det nuværende Slavkov, der ligger øst for Brno i Tjekkiet, hvor Napoleon 1. vandt en af sine største sejre. Ved slaget, som også er kendt som Trekejserslaget, kæmpede han mod en alliance af Aleksander 1. af Rusland og den tysk-romerske kejser Frans 2. Mens den franske højre fløj under marskal Davout bandt den russiske og østrigske hovedstyrke, angreb Napoleon i centrum og på venstre fløj og slog den allierede hær fuldstændigt.

Som en direkte konsekvens af slaget ved Austerlitz blev Det Tysk-Romerske Rige opløst, hvorpå Frans 2. blev kejser af Østrig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig