Slaget på Fælleden. Socialisten bragte den 2. maj 1872 på forsiden indkaldelse til det møde, der udviklede sig til Slaget på Fælleden. Louis Pios ledsagende artikel sluttede således: I har i Aartusinder skænket os en bitter Livsdrik; vogt Jer nu, Maalet er fuldt! Lad der ikke komme en eneste Draabe til, eller — det flyder over!. Det blev af myndighederne opfattet som en trussel om oprør.

.

Slaget på Fælleden, sammenstød på Nørre Fælled i København 5.5.1872 mellem arbejdere på den ene side og politi og soldater på den anden, den mest dramatiske begivenhed i den tidlige danske arbejderbevægelses historie.

Avisen Socialisten bragte 2. maj sammen med Louis Pios berømte artikel Maalet er fuldt! en indkaldelse til et massemøde søndag 5. maj på Nørre Fælled, senere kendt som Fælledmødet. Artiklen indeholdt et hvast angreb på autoriteter og kapitalister. Pio tilråbte de københavnske arbejdere:

"Skal vi da som Lam lade os føre til Kapitalens Slagterbænk? Skal vi taale, at vore Fjender maaske for flere Aar standser vor Fremgang? Nej, det kan Københavns Arbejdere ikke være bekendt! Lad os derfor samle os; [...] vi vil da faa at kende vor egen Magt og vore Fjenders Svaghed; samlede i tusindvis vil vi stille vore Fordringer og lov hverandre at staa Last og Brast indtil Sejren er vor!

Men jer, I Guldets Dyrkere! I de fattiges Udsugere! Jer vil vi endnu en Gang tilraabe: I har i Aartusinder skænket os en bitter Livsdrik, vogt jer nu, Maalet er fuldt! Lad der ikke komme en eneste Draabe til eller – det flyder over!"

Politidirektør Crone forbød mødet og lod natten mellem 4. og 5. maj arbejderbevægelsens ledere, Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff, arrestere. Alligevel samledes om eftermiddagen den 5. maj tusinder af arbejdere, kvinder og børn på Fælleden, hvor politiet havde opstillet en større styrke af betjente, soldater af fodfolket og en rytteriafdeling fra Gardehusarregimentet.

Sidst på dagen udviklede begivenhederne sig til et voldsomt sammenstød mellem den stadig større arbejderskare og politi og husarer, der med dragne sabler slog løs på folk. Først på aftenen blev folkemængden opløst og området ryddet; der var adskillige sårede på begge sider, men ingen blev dræbt. Slaget på Fælleden blev siden et symbol på arbejderbevægelsens kamp og de vanskeligheder, som bevægelsen måtte gennemleve på sin vej til anerkendelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig