Kommunen er usædvanlig rig på gravhøje, idet der er bevaret 275, hvorimod storstensgravene er mere sparsomme. nemlig 54. Der er sløjfet hen ved 200 høje og 150 storstengrave. Ved Slots Bjergby findes Sjællands to største gravhøje, Hashøj og Galgebakke. Sydvest herfor ligger jættestuen Rævehøj, hvis kammer rummede 92 skeletter.
Der er fundet spor af spredt bebyggelse fra ældre jernalder omkring Slagelse by. I udkanten af Ottestrup by er der fundet langhuse og grubehuse fra begyndelsen af 1000-t., og 1 km mod nordøst en gravplads fra 900-t. Fund fra Trelleborg er udstillet på Museet ved Trelleborg samt på Nationalmuseet.
Langs sydkysten mod Karrebæksminde Bugt findes talrige bosættelser fra Ertebølle-kulturen; det samme gælder ud for kysten, hvor der tillige ligger bopladser fra Kongemose-kulturen. Fra en marin plads ved Tudsehage stammer træ- og benredskaber. I yngre bronzealder udviklede Boeslundeegnen lige nord for Skælskør sig til et kraftcenter, karakteriseret ved rige grave og deponeringer af importerede våben, lurer og guldgenstande, fx guldskålene fra Borgbjerg Banke (Boeslunde guldfund) og guldringene fra Neble. I jernalderen havde Boeslunde en tæt bebyggelse, og jernudvindingsovne fra ca. 100 f.Kr. er udgravet ved Espevej. I yngre jernalder og vikingetid udvikledes her et regionalt center for handel og håndværk; to større sølvskatte, nedlagt 930-950, og en rig vogngrav fra Gryderup er knyttet til bebyggelsen.
Sognekirkerne stammer næsten alle fra den romanske periode, og de fleste er opført af rå eller kløvede kampesten. Der er gotiske kalkmalerier i Hejninge (fra ca. midten af 1300-t.), Kirke Stillinge (fra fem forskellige perioder mellem 1400 og 1510) og Ottestrup Kirke (fra ca. 1425 og 1510).
I Ørslev Kirke findes kalkmalerier fra ca. 1325 med bl.a. den berømte dansefrise. Boeslunde Kirke, en toskibet murstensbygning fra ca. 1300, var valfartskirke i middelalderen.
I den vestlige del af kommunen, ned mod Korsør Nor, er kirkerne alle meget store, hvilket sammen med ruinerne af den betydelige Tårnborg og befæstningsanlægget på Sprogø vidner om områdets strategiske og økonomiske betydning allerede i middelalderen. Borgen Tårnborg, der blev opført i 1100-t., blev nedrevet ca. 1400. Af Tårnborg Slots Ladegård (også kaldet Korsør Slots Ladegård) opstod i 1600-t. hovedgården Dyrehovedgård. Den blev 1846 omdøbt til Tårnborg og delvis udstykket i 1901.
Antvorskov Kloster blev grundlagt som johanniterkloster i 1164. 1580 blev klostret og dets jordegods omdannet til et kongeligt len, der omfattede størstedelen af den nye Slagelse Kommune med undtagelse af kystområdet fra Korsør og østpå til kommunegrænsen, der tilhørte Korsør Len. Antvorskov Slot og hele egnen led meget under den svenske besættelse 1658-60. I 1717 blev Antvorskov Gods omdannet til rytterdistrikt, der omfattede størstedelen af kommunen. I 1774 blev ryttergodset ved en stor auktion opdelt og solgt i ni nyoprettede private hovedgårde, bl.a. Store Frederikslund, Valbygård og Nordruplund, Gyldenholm (oprettet af kancelliråd Anders Dinesen af to hovedgårdsparceller) og Tårnholm (af proprietær Christen Eggers) hvilket stadigvæk præger kommunens kulturlandskab. Antvorskov Hovedgård blev ca. 1800 opdelt i fem store gårde, og hovedparcellen blev senere yderligere udstykket.
I den centrale del af kommunen er der væsentlig forskel i kulturlandskabet mellem den nordlige del, der er præget af store skove, og den sydlige del, hvor skoven blev ryddet allerede i middelalderen til fordel for en tæt opdyrket agerbrugsbygd med små landsbyer, som alle havde trevangsbrug og var forbundet i et velorganiseret net af vangelag.
I de nære kystområder og på Agersø og Omø havde landsbyerne derimod alsædebrug i en eller to vange, og landgilden var overvejende smør — et vidnesbyrd om, at kvægavlen spillede en større rolle end agerbruget. På halvøen Stigsnæs var der slet ikke noget vangebrug, men de enkelte gårdes jorder lå spredt mellem skov, krat og buske.
I middelalderen ryddede driftige adelsmænd skovene langs kommunens sydkyst og oprettede en lang række betydelige hovedgårde. Den største er Holsteinborg, der 1582-1708 hed Trolholm. Grevskabet Holsteinborg oprettedes 1708; F.A. Holstein gjorde fra 1808 Holsteinborg til et centrum for omfattende landbrugs- og skolereformer. Borreby blev omkring 1550 skænket af Christian 3. til kongens kansler, Johan Friis, der 1556 opførte den nuværende hovedbygning, som er en af Danmarks bedst bevarede herregårde fra renæssancen. Hovedgården Espe har siden 1810 været i slægten Moltkes eje; hovedbygningen er opført 1848. Hovedgården Basnæs går tilbage til begyndelsen af 1400-t. ligesom Snedinge, der opstod i landsbyen af samme navn; Snedinge indgik 1708 sammen med Trolholm og Fuirendal i grevskabet Holsteinborg.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.