Skælskør

Skælskør Kirke, i middelalderen indviet til Sankt Nicolaus, er af tegl med senromansk langhus, lidt usædvanligt med apsis. Blandt gotiske tilbygninger er et dobbeltkapel, indtil 1574 brugt som kirke for Omø og Agersø, samt et spinkelt tårn på en bred, treskibet underdel. Skibet blev ved overhvælvingen ca. 1300 delt i to. Fløjaltertavlen fra ca. 1475 står siden 1999 stort set renset for senere tilføjelser. Ved kirkegårdslågen ligger den gamle kirkelade fra 1500-t., der indtil 1740 var byens latinskole.

Skælskør synes at have været et vigtigt overfartssted mellem Sjælland og Fyn i 1200-1300-t. Byen spillede også en stor rolle under tronstridigheder i 1200-t. De ældste kendte købstadsprivilegier er fra 1414. Fra 1400-t. har Skælskør stået i skyggen af Korsør. Efter lang tids stagnation blev befolkningstallet firedoblet i løbet af 1800-t. I samme periode blev havnen udvidet flere gange, og der var stor vækst i søfart og skibsflåde. Der blev også etableret flere større virksomheder såsom Harboes Bryggeri (1883, med dette navn fra 1949) og Skælskør Frugtplantage (1897). En ny vækstperiode satte ind efter opførelsen af olieraffinaderiet, nu olieterminalen, og Stigsnæsværket, sat i drift 1966. Byen var 1970-2006 administrationscentrum i Skælsør Kommune.