Skálafjørður, lang, smal færøsk fjord, der skærer sig 13 km ind i Eysturoy fra Raktangi i syd til Skálabotnur i nord. Fjorden er en udmærket naturhavn; tidligere hed den også Kongshavn. Flere bygder ligger ud til fjorden; i alt bor der ca. 4500 mennesker.

Skálafjørður er en tærskelfjord med kun ringe vandudskiftning; ved mundingen er dybden kun 25-30 m mod op til 70 m indenfor.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig