Skyum Bjerge, fredet areal ved Skyum i Thy 13 km sydvest for Thisted. Landskabet bestående af naturtyperne hede, kær og strand er dannet ved erosion pga. smeltevand i sidste istid. De krat- og lyngbevoksede skråninger falder mod sydøst mod Vilsund. Her er bevaret 17 oldtidshøje ud af oprindelig ca. 80. Fra en gruppe på seks store bronzealderhøje, der ligger oven for brinken, er der vid udsigt over Limfjordens sunde, vige og bredninger mod Mors.

Området afgræsses af gotlandske pelsfår, og ved p-pladserne findes informationstavler, der fortæller om området. De centrale dele ejes af Thisted Kommune. 17 ha blev fredet i 1955.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig