Skye. Klippeformationen The Old Man of Storr.

.

Skye. Kilt Rock.

.

Skye, største ø i øgruppen Indre Hebrider ud for Skotlands vestkyst; 1665 km2, 10.000 indb. (2011). Øen er 80 km lang med en stærkt indskåret kyst; intetsteds på øen er der mere end 8 km til havet.

Landskabet domineres mod syd af Cuillin Hills, hvor 15 toppe er over 900 m. I nord er den lille havneby Portree (1900 indb., 2001) øens administrative center. Øen består hovedsagelig af hede. Fra slutningen af 1800-t. blev der givet støtte til kartoffeldyrkning og fåre- og kvægavl.

Fiskeindustrien er i tilbagegang, mens turisme er i vækst, bl.a. hjulpet af broåbningen 1995 mellem Kyle of Lochalsh på det skotske fastland og Kyleakin på Skye. Der er fremstilling af whisky, tweed og skotskternede stoffer. Se også Hebriderne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig